| Vaskemaskine / vaskemaskiner: frontbetjent og topbetjent | | |  En frontbetjent vaskemaskine er den mest traditionelle, og påfyldes fra fronten. | |  En topbetjent vaskemaskine er som oftest pladsbesparende (smallere), og påfyldes fra toppen. God til lejligheder. | |  En vaske/tørre-maskine er en kombineret vaskemaskine og tørretumbler. Et godt alternativ, hvis pladsen er knap. | |  Elsparefondens anbefalinger ved køb og brug af vaskemaskine: Gå efter AAA-mærkede vaskemaskiner med Elsparemærket. Vask ved lavere temperatur Det meste tøj kan sagtens blive rent ved 20º eller mindre. Husstøvmiderne dør allerede ved 60º og behøver altså ikke 90º. En familie, der vasker ved 20º i stedet for 40º, kan spare 33 kWh – eller 66 kr. – om året. Halverer du temperaturerne fra f.eks. 40 til 20º, kan du spare 55 % af strømmen. Når du vasker ved lave temperaturer, skal du bruge et vaskepulver, der er beregnet til det. Så forringes vaskekvaliteten ikke. Med koldtvandsvaskemidler kan du få tøjet rent ved kun 20º. Fyld maskinen helt op Maskinen er passende fyldt, når du uden at presse tøjet sammen kan have din knyttede næve i tomrummet over tøjet. E ny TÆNK-test viser faktisk, at tøjet blive mere rent, hvis du fylder maskinen op, end hvis du vasker en halvtom maskine. Når du skal købe en ny vaskemaskine så tilpas valget efter husstandens størrelse. Små vaskemaskiner er i dag på 3-4 kg, gængse vaskemaskiner på 5-6 kg, mens de største vaskemaskiner er på 7-9 kg. Kig efter Elsparemærket og Svanen Hvis du skal ud og købe ny maskine, bør du kigge efter Elsparemærket. Det sikrer dig et lavt elforbrug. Hvis du samtidig kigger efter Svanemærket, er du sikker på, at maskinen har et lavt støjniveau. Svanemærkede maskiners lydniveau må nemlig højst være 56 dB(A) ved vask og 76 dB(A) ved centrifugering. Spring forvasken over, og vælg et kort program Det meste tøj bliver rent på et kort program uden forvask. Vælg vaskemaskine og tørretumbler med omhu Gå efter AAA-mærkede vaskemaskiner med Elsparemærket. Vælg en A-mærket tørretumbler. Den bruger næsten 25 % mindre strøm end en C-mærket tørretumbler. Rens tøjet med frisk luft Luft tøjet engang imellem i stedet for at vaske det. Det sparer en vask og slider ikke på tøjet. Brug tørresnoren - udenfor Det koster ca. 5 kr., hver gang du tørrer dit tøj i tørretumbler. * Hvis du fravælger 3 gange tørretumbling om ugen i sommerhalvåret og 1 gang om ugen i vinterhalvåret, kan du spare 212 kWh om året – eller ca. 424 kr. Brug derfor tørresnoren udenfor, så ofte du kan. Og husk at åbne vinduerne, hvis du tørrer indenfor. En typisk vask fordamper nemlig 2,25 liter vand, og det kan gå ud over dit indeklima. Centrifuger grundigt, hvis du bruger tørretumbler Centrifugering giver mindre vand i tøjet, kortere tid i tørretumbleren og et lavere elforbrug. Hvis du 3 gange om ugen tørrer tøj, der er centrifugeret ved 1.600 omdrejninger frem for 1.000 omdrejninger, kan du spare 125 kWh (ca. 250 kr.) om året. Overfyld ikke tumbleren For meget tøj forlænger tørretiden, giver krøllet tøj og et højere elforbrug. Rens fnugfilteret Rens fnugfilteret før hver tørretumbling. Det forkorter tørretiden.  | |
|
|
|
|
|